Dystrophia myotonica (DM) er den almindeligste form for muskeldystrofi hos voksne. Der findes to typer, DM1 og DM2, med mutationer i hhv. en kinase og et nukleinsyre bindende protein. Haploinsufficiens af disse gener har vist sig at være utilstrækkeligt til at frembringe den komplicerede multisystemiske fænotype, der består af bl.a. myotoni, insulinresistens, kardielle ledningsforstyrrelser og hukommelsessvækkelse. Derimod tyder mere og mere på at mutationerne, hhv. et (CTG)n-repeat i 3’-UTR og et (CCTG)n-repeat i intron 1, transskriberes og ophobes i kernen og derved påvirker regulatoriske proteiner inde i kernen. Det er især muscleblind-like protein 1 (MBNL1), CUG-binding protein 1 (CUG-BP1) og heterogeneous nuclear ribonucleoprotein H (hnRNP H) der er fundet påvirket ved DM. MBNL1 bliver nedreguleret, mens CUG-BP1 og hnRNP H bliver opreguleret. Alle tre proteiner virker ved at regulere alternativ splicing, MBNL1 ved at fremme voksne spliceforme og CUG-BP1 og hnRNP H ved at fremme føtale spliceforme. Splicing af flere proteiner er påvirket ved DM, de bedst karakteriseret er klorid kanalen i muskelvæv og insulin receptoren. Begge proteiner splices ved DM til en føtal form, der resulterer i myotoni og insulinresistens. Der er også fundet proteiner i hjernevæv der er alternativt splicet, muligvis er dette grunden til hukommelsessvækkelsen der ses ved DM. Der er endnu ikke nogen behandling for DM, anden end symptomatisk. Forsøg med at opregulere MBNL1 har vist begrænset effekt.
Links:
[1] http://osval.dk/sites/default/files/opgaver/dystrophiamyotonicaosval.pdf
