Affektkrampers (affektanfald, convulsiones e furore, Wegbleiben) ætiologi, patofysiologi og behandling er uafklarede. Nye data har belyst spørgsmålene: Øger jernmangelanæmi risikoen for affektkramper hos disponerede børn? Er der evidensbaseret effekt af forebyggende jernbehandling? Kan den eventuelle sammenhæng forklares?
Affektkramper er en af de hyppigste nonepileptiske anfaldsformer i den tidlige barnealder. Prævalensen for svære anfald er ca. 4%. Anfaldene er skræmmende for forældrene, der tror, at barnet er dødt eller døende, og for hvem de ofte hyppige anfald er en belastning. Anfaldene debuterer hyppigst i 6-18-måneders-alderen, altid før 2-års-alderen og svinder (næsten) altid spontant senest ved skolealderen. Langtidsprognosen er ufuldstændigt undersøgt, men der er ikke evidens for, at de kortvarige anoksiepisoder giver cerebrale skader, og tilstanden opfattes som benign på både kort og lang sigt. Diagnosen er klinisk og stilles på de karakteristiske anfald og triggerfaktorer.
Links:
[1] http://osval.dk/sites/default/files/opgaver/ugeskrift2004_skal_born_med_affektkramper_behandles_med_jern.pdf
