Formålet med denne opgave er at belyse om lægers vagtarbejde kan udgøre en helbredsmæssig risiko på grund af stress.
Der er i adskillige undersøgelser fundet en sammenhæng mellem kardiovaskulær sygdom (CVD) og psykisk arbejdsbelastning /stress. Der er ligeledes fundet en sammenhæng mellem skifteholds- og natarbejde og CVD. I den ene af disse undersøgelser blev det konkluderet at denne sammenhæng ikke kunne forklares ud fra grad af anstrengelse ved arbejdet, rygning eller forskel i uddannelse.
Igennem de senere år er der blevet udviklet en non-invasive metode, kaldt heart rate variability (HRV), baseret på EKG målinger med henblik på vurdering af det autonome nervesystems (ANS) funktion. Det er de tidsmæssige variationer mellem QRS komplekserne, bestemt efter afstanden mellem R- takkerne, der måles. Som beskrevet senere benyttes der dog også andre mål for hjertefrekvens variabilitet, blandt andet QT interval variationer.
Der er påvist en sammenhæng mellem reduceret HRV og forskellige endemål for hjertepatienter. I The Frammingham Heart Study blev der fundet en sammenhæng mellem reduceret HRV og mortalitet at alle årsager, samt en sammenhæng mellem reduceret HRV og øget incidens af hjertesygdom hos deltagere, der ikke tidligere havde udvist tegn på hjertesygdom, samt en sammenhæng mellem nyopdaget hypertension og reduceret HRV. Sammenhæng mellem hjertesygdom og reduceret HRV blev også fundet i en nyere dansk undersøgelse 16. Desuden er der også påvist sammenhæng mellem reduceret HRV og risiko for pludselig hjertedød (SCD), og forlænget QT- interval variationer (QTVI) er vist forbundet med øget risiko for SCD blandt patienter med maligne, ventrikulære arrytmier. Blandt de studier der har beskæftiget specifikt med HRV til vurdering af stress er der fundet en sammenhæng mellem lav egenkontrol på arbejde og nedsat HRV blandt mænd, og en sammenhæng mellem forhøjet QTVI på arbejdsdage, tolket som øget sympatisk tonus, og høje job krav. Blandt skifteholdsarbejdere er der fundet en nedsat HRV under søvn i forhold til dagsarbejdere.
Opgaven er opbygget i to dele. I første del redegør jeg for de mest anvendte teorier om stress, kroppens reaktion herpå, samt de fysiologiske mål for vurdering af autonom funktion som indicier for stress med vægt på HRV. Anden del af opgaven er en fremlæggelse af resultaterne fra en opgørelse af det subjektive og objektive stressniveau i forbindelse vagtarbejde på Kardiologisk afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital. I denne del af opgaven indgår en diskussion af resultaterne sammenholdt med det teoretiske grundlag præsenteret i opgavens første del.
Der anvendes primært to metoder til at måle stress; spørgeskemaer, som giver oplysninger om den enkeltes oplevelse af stress, samt forskellige fysiologiske mål, der giver oplysninger om kroppens reaktion på stress. Ofte kombineres de to metoder, enten som supplement til hinanden eller for at dokumentere en sammenhæng mellem oplevelsen af stress og de fysiologiske mål herfor. Sammenfatningen af spørgeskemaer bygger på teorier omkring stressfaktorer, og de fysiologiske mål bygger på teorier om hvordan kroppen reagere på stress, primært via det autonome nervesystem.
I undersøgelsen har vi valgt at bruge et spørgeskema, der er designet med henblik på at bedømme vagtbelastningen for læger i bagvagtslaget på Kardiologisk afdeling, Aalborg Sygehus og vi har valgt heart rate variability som fysiologisk mål til bedømmelse af stressniveauet.
Links:
[1] http://osval.dk/sites/default/files/opgaver/skuldbol_forskeropgave.pdf
